- Børn og seksualitet kontra børn og sex v. Susanne Laudrup
Som pædagogstuderende møder du allerede på første semester modulet: Køn, Seksualitet og Mangfoldighed, men…
På dette PLS-kursus vil vi gå i dybden med seksualitet, og der blive fokuseret på, hvad den aktuelle debat om berøring, kys, bleskift og doktorleg gør ved det pædagogiske arbejde i en tid, hvor berøringsangst, pædofiliangst og krænker-hysteri er fremherskende i såvel medier som på politisk plan.
Hvad gør det ved børnene, deres selvforståelse og kropslighed, at pædagogen og forældrene bliver akavede i deres tilgang til børnene, og hvad gør det ved det pædagogiske arbejde?
Børn har en seksualitet. De oplever lystfornemmelser, som er af erotisk karakter. De onanerer og kan også få noget, der minder om orgasme. For mange er ordene ‘børn’ og ‘seksualitet’ i samme sætning en provokation i sig selv. Men, hvad er børns seksualitet for en størrelse og hvordan adskiller den sig fra voksen seksualitet. Hvordan kommer børns seksualitet til udtryk, og hvordan håndteres den af de voksne?
Seksuelle lege og kropslig udforskning er ikke blot noget, børn har gavn af. Det er noget de har ret til. Allerede i 1980 skrev Verdenssundhedsorganisationen WHO:
»Alle børn har ret til en seksualitet og til muligheden for en fordomsfri opdragelse,« og »masturbation og seksuel leg er sunde og normale aktiviteter«
Vi vil bruge disse to kursus-dage på at blive klogere på børns seksualitet og på vores egne forforståelser. Og på, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere dette område såvel kollegialt som i forhold til forældre, kommune og ikke mindst i forhold til de børn det hele handler om.
Ved at blive klogere på ovenstående vil vi kunne runde af med seksualitet for alle andre.

Susanne Laudrup er uddannet Cand. Pæd. i biologi, lektor og foredragsholder.
Tilmeld dig til kurset ' Børn og seksualitet kontra børn og sex' her
Tilmeldingen lukker fredag d. 24. marts kl. 12.00
Praktiske informationer:
Dette kursus er en del af PLS' kursusweekend, der afholdes på UCL Campus Jelling d. 1. og 2. April 2023.
Som medlem af PLS deltager du gratis i kursusweekenden. PLS sørger for kost og logi, og dækker dine transportomkostninger jf. retningslinjerne for rejserefusion.
Overnatning vil foregå på sovesale, så husk at medbringe madras og sovepose.
Har du spørgsmål til kursusweekenden? Så send en mail til