Takket være en effektiv indsats fra PLS, kan studerende i lønnet praktik nu også søge om ekstra SU-lån/ekstra slutlån i forbindelse med COVID-19-situationen.
Pædagogstuderende der starter i lønnet praktik i december 2020 og først er tilbage på uddannelsen og modtager SU i juni 2021, kunne reelt ikke gøre brug af de først udtænkte udvidede SU-lånemuligheder. Flere studerende gjorde PLS opmærksomme på denne problemstilling, hvorfor vi kontaktede Uddannelses og forskningsministeriet.
På baggrund af henvendelsen fra PLS, vil uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen søge opbakning fra Folketingets partier til en teknisk hjemmel, der giver studerende i praktik mulighed for at søge om de ekstra SU-lån, når de er retur fra praktikken.
Sådan gør du i praksis
SU har endnu ikke meldt ud, hvordan du i praksis søger om ekstra SU-lån/ekstra slutlån, men vi forventer, at du snart kan læse mere på SU' hjemmeside.
SU.dk: Udvidede lånemuligheder til studerende i lønnet praktik