1. Stik fingeren i jorden
– skab så hurtigt som muligt et overblik over stemningen. Hvordan kommunikerer man i huset? Er man hurtig i replikken? Hvad er forventningen til din deltagelse i personalemøderne – er det OK at komme med input? Er det brainstorm eller velunderbyggede indlæg, der fremlægges?
2. Læs komptencemålene
– sæt dig ind i kompetencemålene for den praktik du skal i, så du har dem i baghovedet allerede fra start. Og husk løbende at dokumentere dit arbejde med kompetencemålene.
3. Du kan ikke ændre verden
– selvom du kommer med al din faglige viden og teori, så kan du ikke ændre hele institutionen på et halvt år. Så lad være at have for store forventninger – og undersøg i stedet hvorfor, de gør tingene, som de gør.
4. Rutiner
– sæt dig ind i og spørg til husets rutiner, samt hvad der forventes af dig. Eksempelvis er der faste tidspunkter, hvor institutionens børn er på legepladsen? Har man vedtaget en kostpolitik? Har du i øvrigt særlige ansvarsområder?
5. Vær opsøgende, udadvendt og engageret
– så kan det ikke gå helt galt. Vær til rådighed og involver dig – og løs opgaverne med et smil. Så får både du og institutionen mest muligt ud af den tid, hvor du er der.
6. Sæt dig ind i personalepolitikken
– mange steder har en skriftlig personalepolitik. Sæt dig hurtigst muligt ind i indholdet fx om hvordan man syge- og raskmelder sig korrekt
7. Vejledning
– få hurtigst muligt lavet en aftale med din vejleder omkring rammerne for vejledning – hvor meget vejledning kan du forvente, hvornår ligger det og fx en fast dagsorden. Vær forberedt til vejledningsmøderne, så får du mest ud af dem. Husk at få taget referat af både vejledningen og 2/3 mødet
8. Kom til tiden
– ja, det virker banalt, men det er et stort irritationsmoment for nogle, at andre er sent på den. Hvis du er sent på den, så ring! Generelt er det vigtigt at være stabil.
9. Vælg dine konflikter
– du vil møde situationer, hvor du føler dig forbigået, ikke forstået eller ligefrem snydt. Forsøg stille og roligt at finde ud af hvad der har været motivationen for de andres handlinger og gør dig herefter klart, om du vil starte en konflikt på det
10. Tillidsrepræsentanten (TR)
– hvis du er medlem af PLS, er tillidsrepræsentanten på praktikstedet også din tillidsrepræsentant. Brug ham eller hende – det kan både være ift. arbejdsregler, udregning af timer, men også andre overvejelser og problemer. Hvis du er på en privat institution – uden TR – så sæt dig ind i reglerne tidligt i forløbet. Husk at kontakte PLS i god tid, hvis der skulle opstå konflikter eller problemer ift. praktikken.
Tillidsrepræsentanten her viden og kendskab til den overenskomst aftale, der er gældende på dit praktiksted, spørg derfor altid TR, om hvilken overenskomst praktikstedet hører under.
Du kan læse nærmere om hvad en overenskomst er, og finde links til de forskellige overenskomster her
Guide til praktikken
Læs også PLS' guide til praktikken, der guider dig hurtigt igennem praktikkernes forskellige faser og husker dig på, hvor du skal være opmærksom for at undgå problemer.
Er du medlem af PLS, så står vi klar til at hjælpe. Også hvis der opstår problemer, der kalder på dybere rådgivning.