Efter 1. og 2. praktik deltager praktikvejlederen fra institutionen samt en underviser fra uddannelsesstedet. Efter 3. praktik deltager der yderligere en ekstern censor, som findes af Professionshøjskolen. Praktikken bedømmes “bestået” eller “ikke bestået”.
Bestået: Praktikken er godkendt, og den studerende kan fortsætte på næste studieforløb.
Ikke bestået: Hvis den studerende ikke består eksamen, skal der holdes et handleplansmøde mellem den studerende og underviseren og findes tid til en omprøve, hvor praktikvejlederen deltager.
Det kan ved særlige forhold tilbydes én gang, at praktikken gås om.
Som praktikinstitution eller praktikvejleder er du velkommen til at kontakte PLS, for at få mere information om de studerendes rettigheder. Ring: 3546 5880
Det er ved 2/3-samtalen, at praktikken evalueres, og der gøres status over, hvor langt den studerende er med sine mål.
Den studerende skal her give et konkret billede af, hvor langt h*n er nået med målene, og hvad der skal arbejdes med i resten af praktikken. Mange 2/3-samtaler foregår i dag digitalt.
Før mødet:
Vejleder og den studerende forbereder sig sammen
Overvej de enkelte mål: Er de opfyldt? Hvad mangler?
Under mødet:
Den studerende gennemgår sine kompetence-, videns- og færdighedsmål med praktikvejleder og vejleder fra uddannelsesstedet
Der gøres status på målene. Hvilke mål er opfyldt, hvilke skal der arbejdes videre på frem mod eksamen, og hvordan kan der arbejdes med det der mangler?
Der skal skrives referat af mødet
PLS anbefaler, at det ikke er den studerende, der skriver referat, da den studerende er ‘på’ og skal beskrive, hvordan arbejdet er gået
Efter mødet:
Vejleder og den studerende laver en handleplan for det videre arbejde med målene. Er institutionen betænkelig ved arbejdet med målene, anbefaler PLS, at der laves en handleplan. Det er vigtigt, at handleplanen er konkret, så der ikke senere opstår tvivl om, hvorvidt målene er nået eller ej. I handleplanen skal det fremgå:
hvordan den studerende skal arbejde med de mål, der fortsat mangler
hvad den studerende skal præstere for at opfylde de enkelte mål
hvornår den studerende skal (kan få tid til at) arbejde med målene
Reager ved bekymring I skal ikke lave en vurdering af den studerende ud over til prøven. Ligeledes kan den studerende ikke opsiges med baggrund i arbejdet med målene for praktikken.
Hvis der er bekymring for den studerendes arbejde eller fravær, skal I tage kontakt til professionshøjskolen. Se beskrivelse for proceduren i studieordningen for den relevante professionshøjskole (Der er forskellige rundt om i landet)
Som praktikinstitution eller praktikvejleder er du velkommen til at kontakte PLS, for at få mere information om de studerendes rettigheder. Ring: 3546 5880
Når de studerende begynder i praktik, har de ikke nødvendigvis kendskab til arbejdet i jeres institutionstype - og slet ikke lige netop hos jer.
I PLS ved vi, at 37% af de pædagogstuderende ikke tidligere har haft job i en pædagogisk institution, og dem der har, kender måske ikke til jeres brugergruppe.
Nyt arbejdsfællesskab - nye logikker Når de studerende træder ind ad døren i jeres institution, træder de ind i et arbejdsfællesskab med en bestemt tilgang og holdning til tingene - en bestemt pædagogisk praksis og institutionskultur.
Langt de fleste studerende falder nemt ind, stikker en finger i jorden og ‘optager’ institutionens logikker, men det er hårdt arbejde og kræver meget af den studerende. Logikker, der var naturlige i deres forrige praktik eller studiejob, falder måske ikke i god jord hos jer - og omvendt, dette er en problematik både vejleder og studerende skal være opmærksom på.
Forventningsafstemning Det er vigtigt, at I taler med hinanden og den studerende om, hvad I er for et sted, hvad I forventer, og hvorfor man gør tingene på en bestemt måde hos jer - og samtidig giver plads til, at den studerende udfordrer jer med spørgsmål og undren. Det kan også være en god idé at fortælle om de “uskrevne regler”- både pædagogisk og kollegialt - eksempelvis møde- og pausekultur.
Som praktikinstitution eller praktikvejleder er du velkommen til at kontakte PLS, for at få mere information om de studerendes rettigheder. Ring: 3546 5880
Kompetencemål Den studerende skal arbejde ud fra de kompetencemål, som ligger til grund for den afsluttende prøve.
Målene for de enkelte praktikker og specialiseringer er beskrevet i bilagene til Bekendtgørelsen for pædagoguddannelsen og beskriver mål inden for kompetencer, viden og færdigheder, som den studerende skal demonstrere ved den afsluttende prøve for at bestå.
Kontrakter mv. Institutionens (daglige) leder forventes at sørge for ansættelseskontrakt, tavshedspligt, evt. børneattest, straffeattest og lignende.
Praktikbeskrivelse med en uddannelsesplan Praktikinstitutionen skal i samarbejde med uddannelsesstedet udarbejde en praktikbeskrivelse for hver praktikperiode. Praktikbeskrivelsen er et krav, for at institutionen kan have praktikanter og skal indeholde en beskrivelse af praktikstedet samt en uddannelsesplan (jf. bekendtgørelse §9).
Uddannelsesplanen skal som minimum indeholde
Forslag til relevant og opdateret litteratur som den studerende kan bruge til inspiration eller i direkte tråd med arbejdet med kompetencemålene for praktikperioden
Specialiseringsmuligheder - Hvad kan jeres praktiksted tilbyde inden for specialiseringen?
Planlægning af vejledning. Vejlederen og den studerende kan dermed få skemalagt vejledningstimerne og nå at forberede sig op til hver enkel vejledning
Som praktikinstitution eller praktikvejleder er du velkommen til at kontakte PLS, for at få mere information om de studerendes rettigheder. Ring: 3546 5880
I løbet af praktikken skal den studerende arbejde med portfoliometoden. Intentionen med denne metode er blandt andet at koble læring i praksis med læring på studiet.
Portfolioen skal sikre, at der løbende arbejdes med faglige refleksioner i praksis. Desuden skal det synliggøre selve læringsprocessen og fremstår dermed som dokumentation for læringsindholdet i praktikken.
Der skelnes mellem arbejdsportfolio og præsentationsportfolio.
Arbejdsportfolio Arbejdsportfolioen laves undervejs i praktikken til dokumentation af og refleksion over arbejdet i praksis. Den bidrager til at synliggøre den studerendes læreproces.
Arbejdsportfolioen skal indeholde den studerendes arbejde med kompetence-, videns- og færdighedsmålene, redegørelse for egne handlinger og læreprocesser samt refleksioner over læring og udvikling af kompetencer. Arbejdsportfolioen danner grundlag for 2/3-samtalen.
Præsentationsportfolio Præsentationsportfolioen udgør den studerendes grundlag for prøven og afleveres kort inden. Præsentationsportfolioen sammensættes af dele fra den studerendes arbejdsportfolio
Som praktikinstitution eller praktikvejleder er du velkommen til at kontakte PLS, for at få mere information om de studerendes rettigheder. Ring: 3546 5880
Efter 1. og 2. praktik deltager praktikvejlederen fra institutionen samt en underviser fra uddannelsesstedet. Efter 3. praktik deltager der yderligere en ekstern censor, som findes af Professionshøjskolen. Praktikken bedømmes “bestået” eller “ikke bestået”.
Bestået: Praktikken er godkendt, og den studerende kan fortsætte på næste studieforløb.
Ikke bestået: Hvis den studerende ikke består eksamen, skal der holdes et handleplansmøde mellem den studerende og underviseren og findes tid til en omprøve, hvor praktikvejlederen deltager.
Det kan ved særlige forhold tilbydes én gang, at praktikken gås om.
Som praktikinstitution eller praktikvejleder er du velkommen til at kontakte PLS, for at få mere information om de studerendes rettigheder. Ring: 3546 5880
Et godt læringsmiljø og dertilhørende vejledning er afhængig af flere faktorer. Nedenfor har vi samlet en række konkrete råd og tiltag, som kan være med til at skabe rammerne for den bedst mulige praktik for både studerende og institution.
Et godt læringsmiljø tager højde for den studerendes erfaringer med praksis - så udviklingen er kontinuerlig, og der hele tiden “bygges ovenpå” i et passende tempo.
Lav en plan for hele praktikperioden (sammen med den studerende):
Hvad skal der ske i institutionen i praktikperioden?
Hvornår er der studiedage?
Hvornår skal den studerende lave projekter, og hvem kan evt. hjælpe?
Fx en kollega med særlig faglige kompetencer inden for projektet
Rammesæt vejledningstimerne:
Hvilke(n) ugedag(e) er der vejledning? Sæt det i kalenderen og prioriter det
Start hver vejledning med at spørge ind til, hvordan det går og giv plads til undren og kritik
Vær nysgerrig på den studerendes iagttagelser og brug dem som afsæt for dialog
Brug praksis som udgangspunkt for de pædagogiske refleksioner og brug mindre tid på at vurdere den studerende
Vejled også i praksis:
Du må som vejleder gerne være til rådighed og vejlede den studerende i praksis, men accepter at den studerende er ny på feltet og øver sig og derfor ikke altid handler i tråd med din eller institutionens forventninger
Handleplaner, nødplaner etc:
Brug tid på at sætte den studerende ind i fx pædagogiske handleplaner, beredskabsplaner og rutiner
Giv den studerende tid til at læse op i arbejdstiden
Inddrag den studerende i arbejdet med læringsmiljøet:
Giv tid til at øve sig
Vær konkret hvis du ønsker en særlig opgave løftet fx mere initiativ ved frokosten
Accepter at den studerende ikke altid er enig eller forstår alle facetter af institutionens praksis, så længe der reflekteres over den
Husk at jeres arbejdsmiljø også er de studerendes - og det er også deres læringsmiljø:
Giv dem ansvar (men ikke alenevagter) og husk at spørge ind undervejs, så I kan ændre og justere løbende.
Dokumentation Den studerende skal undervejs dokumentere arbejdet og processen med kompetence- og læringsmålene. Dermed får den studerende materiale til brug ved portfolio og praktikprøve. SE mere under afsnittet PORTFOLIO.
Ydermere kan disse være et nyttigt afsæt for fælles refleksioner i vejledningstimerne.
Lav en plan Vi anbefaler, at vejleder og studerende sammen udarbejder en konkret (tids)plan for arbejdet, så I har overblik over, hvor langt den studerende er med sine mål. Det er samtidig med til at synliggøre, at I som institution har skabt gode rammer for arbejdet med kompetence-, videns- og færdighedsmål. Derudover skal der selvfølgelig være plads til at tage den daglige praksis og eventuel undren over praksis op og reflektere over og lære af disse.
Hvis I er usikre på (lov)grundlaget for en lønnet praktikant, kan det anbefales at læse: Studieordningen fra den studerendes uddannelsessted, Bekendtgørelsen og overenskomsten for pædagogerne.
Som praktikinstitution eller praktikvejleder er du velkommen til at kontakte PLS, for at få mere information om de studerendes rettigheder. Ring: 3546 5880
Denne vejledning er udarbejdet af PLS - Pædagogstuderendes Landssammenslutning for at give svar p
Råd til praktikinstitutioner
april 16, 2021 3529
Denne vejledning er udarbejdet af PLS - Pædagogstuderendes Landssammenslutning for at give svar på nogle af de spørgsmål, I kan have, når I modtager studerende i praktik.
Vejledningen er tænkt som et input til praktikinstitutionen og som et opslagsværk, hvis I bliver i tvivl om noget.
Vi har udarbejdet en kortere version til de studerende, som kan hentes her
Den studerende er et bidrag til praksis PLS mener, at studerende er en gevinst for jeres institution. De studerende kan bidrage med input om den nyeste teori, være med til at igangsætte pædagogiske forløb og stille kritiske og reflekterende spørgsmål til praksis.
Tag godt imod den studerende
Som praktiksted har I et stort ansvar i uddannelsen af landets kommende pædagoger, og I har som kollegaer et fælles ansvar, når I modtager pædagogstuderende. I modtager en ny kollega og en kommende pædagog.
Det er i alles interesse at få dygtige og engagerede studerende i praktikkerne og i sidste ende ud som pædagoger og kollegaer.
Sæt jer ind i det studiemæssige Når I er praktikinstitution, får I oplysninger fra den professionshøjskole, I modtager studerende fra, om hvornår der er studiedage, afleveringsfrister og eksamen.
Praktikvejlederen har ofte mulighed for at deltage i informationsmøder evt sammen med den studerende på professionshøjskolen. Møderne kan være med til at danne en god base for relationen mellem vejlede rog den studerende.
Et godt læringsmiljø starter med et godt arbejdsmiljø I PLS ved vi, hvor meget det betyder for den studerende at blive taget godt imod og inkluderet i arbejdsfællesskabet. Så husk at alle ansatte - ikke kun praktikvejlederen - har et ansvar for de studerende - et ansvar for deres arbejdsmiljø og dermed deres læringsmiljø.
Tag rollen som uddannelsesinstitution alvorligt En stor del af pædagoguddannelsen foregår ude på landets institutioner. Det er i samspil med praksis, at de studerende sætter sig selv i spil og danner deres faglighed og professionidentitet.
Derfor anbefaler PLS, at I på institutionen drøfter, hvad det betyder at få studerende, og hvordan I vil tage imod dem. At I aktivt tager stilling til, hvordan I understøtter den studerendes læring - og omvendt hvad I kan få ud af at have studerende.
Grundig introduktion Giv den studerende en grundig introduktion til vagtskema, timesedler, afspadsering, kriseplaner, evt. medicinhåndtering m.m. for at imødegå misforståelser og understøtte den studerendes opstart og deltagelse i jeres arbejdsfællesskab.
Som praktikvejleder anbefaler vi, at du hurtigst muligt præsenterer den studerende for kollegaer, ledelse, tillidsrepræsentant (TR), arbejdsmiljørepræsentant (AMR) mv.
Vi anbefaler, at du sammen med den studerende tidligt rammesætter vejledningen. Se mere i afsnittet VEJLEDNING.
TR/AMR anbefales at holde et møde med den/de studerende, hvor de fortæller om deres roller. Medlemmer af PLS har medlemsrettigheder under både BUPL, SL og LFS. Institutionens TR er derfor også TR for studerende, der er medlem af PLS.
Udlever evt. personalehåndbog/personalepolitik og vis den studerende rundt på institutionen.
Uddybende artikler og stikord
Nedenfor finde du artikler, der uddyber vigtige elementer fra praktikken. Du kan også via stikord finde frem til relevante artikler.
Som praktikinstitution eller praktikvejleder er du velkommen til at kontakte PLS, for at få mere information om de studerendes rettigheder. Ring: 3546 5880
Vi har herunder listet nogle af de rettigheder, der gælder for pædagoger og pædagogstuderende og knyttet et par ord til omkring, hvad det betyder for de studerende.
Ferie De studerende er omfattet af den kommunale ferieaftale og har ret til at afholde og ønske ferie, også selvom det øvrige personales ferie er fordelt. Det er som vanligt lederens vurdering, hvad der kan lade sig gøre, men der skal tages hensyn til den studerendes ønsker. Den studerende ret (men ikke pligt) til ferie på lige fod med de øvrige pædagoger. 6. ferieuge udbetales med sidste lønseddel, hvis den ikke er afholdt.
Når i modtager studerende, skal de tænkes med ind i ferieplanlægningen. De studerende kommer direkte fra et studieforløb og har ikke holdt ferie, derfor kan de også have behov for ferie.
Studerende optjener ferie som det øvrige personale, 2,08 feriedag pr. måned. Feriedage indbetales af praktikinstitutionen på feriekonto, senest den 15. i måneden efter de er optjent. Studerende trækkes i løn for afholdt ferie, og kan efterfølgende få udbetalt optjent ferie via feriekonto. Du kan læse mere her.
Skema og arbejdstid Den studerende skal tildeles et vagtskema, der ligner de øvrige pædagogers. Den studerende skal på lige fod med sine kollegaer kende sit vagtskema.
Studerende i lønnet praktik ansættes på 30 timer om ugen, men skemalægges ofte med gennemsnitligt 32,5 timer om ugen og sparer derved op til 10 studiedage på professionshøjskolen.
De studerende har fri i det døgn, der er studiedag, så de kan ikke pålægges at komme tilbage til en aftenvagt eller et p-møde - men de må gerne deltage, så de ikke går glip af timerne samt det der bliver talt om. De studerende bliver trukket det antal timer, de skulle have været på arbejde den pågældende dag.
Studerende i 1. og 4. praktik (ulønnet) arbejder i gennemsnit 6 t/dagen og har ret til fri til indkald. Studerende i ulønnede praktikker kan ikke skylde timer.
Barsel Studerende, der går på barsel i en lønnet praktik, er berettiget til barselsdagpenge. Moderen har ret til barsel 4 uger før termin og 14 ugers barselsorlov + op til 32 uger forældreorlov efter fødslen. Far eller medmor har ret til 14 dages orlov i forbindelse med fødslen.
Den studerende har ikke mulighed for at meddele institutionen, at hun er gravid, før ansættelsen træder i kraft. Herefter må I samarbejde om at få den periode, den studerende er tilknyttet praktikken, til at fungere. Det er uddannelsesstedet, der vurderer, om den studerende kan gå til prøve. Man kan ikke afvise at have en studerende i praktik, fordi vedkommende er gravid eller bliver gravid i løbet af praktikken.
Sygdom Studerende kan også blive ramt af kortere eller længere tids sygdom. For mange studerende er praktikkerne deres første rigtige ansættelsesforhold, og derfor er det vigtigt ikke at gå ud fra, at den studerende kender procedurerne for sygemelding.
Sæt derfor vedkommende ind i jeres procedurer i starten af praktikken.
De studerende er omfattet af samme rettigheder ved sygdom som det øvrige personale og er dermed berettiget til løn eller sygedagpenge ved længerevarende sygdom.
Som praktikinstitution eller praktikvejleder er du velkommen til at kontakte PLS, for at få mere information om de studerendes rettigheder. Ring: 3546 5880
Studerende har som ansatte (i de lønnede praktikker) samme overenskomstmæssige rettigheder som de øvrige pædagoger i institutionen (jvf. pædagogernes overenskomst på Socialpædagogernes, BUPL og LFS områder), men de har også nogle særlige vilkår, netop fordi de er studerende
De studerende har derfor ret til bl.a.
Ferie
Vagtskema der ligner de øvrige (30 timers) pædagogers
Løn under sygdom
Ret til barns første og anden sygedag
Krydspres De studerende befinder sig i en dobbeltrolle som både ansatte og studerende.
I PLS har vi medlemmer, der fortæller, hvordan de oplever det, når arbejdsdagen i vuggestuen eller bofællesskabet er presset. Fx spurgte en studerende sig selv: “Skal jeg være den gode studerende i dag og gå ind og arbejde med noget til min portfolio, eller skal jeg være den gode kollega, der går ind der hvor der mangler personale - også selvom det betyder jeg står alene med det?”
Der skal tages hensyn til, at den studerende også er studerende og derfor er ansat på nogle særlige vilkår og har brug for tid til at øve sig, lave aktiviteter, reflektere, undre sig, samt modtage vejledning (se mere under punktet VEJLEDNING).
Lønnede studerende skal deltage i mødeaktivitet på lige fod med pædagogerne i institutionen. Det kan være forældremøder, planlægningsmøder, supervision etc.
Det kan ikke forventes, at den studerende altid kan tage sammen ansvar ift planlægning mv. som erfarne pædagoger. Men netop deltagelse i disse møder er et skridt på vejen til i højere grad, at kunne tage rollen som pædagog på sig.
Som praktikinstitution eller praktikvejleder er du velkommen til at kontakte PLS, for at få mere information om de studerendes rettigheder. Ring: 3546 5880
Den studerende har krav på vejledning i sin praktik jf. bekendtgørelsen.
§9 Stk. 2. “Praktikstedet har ansvaret for, at den studerende modtager praktikvejledning i overensstemmelse med kompetencemålene for praktikperioden.”
Det betyder i praksis, at der ikke findes konkrete anvisninger for, hvor meget vejledning den studerende skal modtage. Derfor har PLS en række anbefalinger til, hvordan vejledningen bør udmøntes.
PLS anbefaler
Skemalagt vejledning 1-2 gange om ugen af 1-2 timers varighed (Evt. + forberedelse)
Vejledningen skal tage udgangspunkt i kompetencemålene og institutionens uddannelsesplan
Den studerende opfordres til at lave dagsorden og referater for vejledningsmøderne
Det er vigtigt, at du som praktikvejleder orienterer dig i de kompetencemål, der gælder for den studerende, I modtager.
Vi anbefaler, at vejledningsrummet mellem dig og den studerende bliver underlagt tavshedspligt, så den studerende kan fortælle om oplevelser uden at bekymre sig om at det kommer videre. Fortæl det til den studerende.
Uddannede vejledere PLS anbefaler ligeledes, at alle praktikvejledere er pædagoguddannede - gerne suppleret med vejlederkurser og/eller vejlederuddannelse. Dette er ikke altid muligt for institutionerne at tilbyde, men i så fald ser vi gerne, at den tildelte vejleder får tid til at læse op og undersøge grundlaget for praktikken samt forberede praktikvejledningen.
Som udgangspunkt bør der afsættes minimum to timer om ugen til vejlederrollen, heraf mindst en time brugt til vejledning af den studerende. At være vejleder kræver tid til forberedelse og kontinuitet i vejledningsarbejdet, hvilket kræver opbakning fra hele personalegruppen.
Som praktikinstitution eller praktikvejleder er du velkommen til at kontakte PLS, for at få mere information om de studerendes rettigheder. Ring: 3546 5880
